knaldgode opskrifter
Ingredienser: Da Inger-Marie Eriksen fortalte HjerteLiv om sit vægttab på 23 kg ved at spise mad lavet efter Hjerteforeningens opskrifter vakte det opsigt. I programmet Go' aften Danmark på TV2 omtalte hun en særlig lækker gulerodskage. Dette er opskriften og den er værd at prøve. Opskrift til 12 stk 2 æg 250 gram brun farin 500 gram gulerødder 325 gram hvedemel 1 teske bagepulver 2 teske natron ½ teske salt 2 teske vanillesukker 3 teske stødt kanel 250 gram æblemos Pynt: sigtet flormelis Fremgangsmåde: Pisk æg og farin godt sammen og tilsæt groft revne gulerødder. Bland mel med bagepulver, natron, salt, vanillesukker og kanel og vend det i dejen sammen med æblemosen. Hæld dejen i en smurt springform ca. 22 cm diameter og bag kagen ved 190 grader i ca. 1 time og 10 min. Afkøl kagen, før den pyntes med et drys flormelis. Energi pr. stk.: 1000 kJ (230 kcal). Fordelt på: Protein 7 % Kulhydrat 86 % Fedt 7 % (2 g) Hvis du vil tabe dig, kan du spise: Et halvt stykke kage. Tip: Æblemos kan købes på glas.
Opskrifter / gulerodskage - tv-stjerne kagen